Om Café Strand

Kvalitet · Stolthed · Service

Velkommen til Café Strand i Espergærde – en restaurant ved vandet, hvor gode råvarer, smag og nærvær er i centrum.

Før vi præsenterer os selv alt for meget, vil vi gerne fortælle lidt om, hvordan vi mener mad skal nydes.

For os handler det ikke om at spise hurtigt og komme videre. Mad skal nydes i godt selskab – med venner, familie og mennesker man holder af. Det skal være roligt, hyggeligt og have lov til at tage den tid, det tager.

Den måde Nikolai og Jens-Christian selv allerbedst kan lide at gå ud og spise på, er at bestille en masse små retter, snacks og sharefood til bordet – og selvfølgelig en god rosé i glasset.
Det afspejler vores menukort, selvfølgelig.

Mad skal være en oplevelse, man deler.
Og den må gerne få lov til at tage lidt tid.

Bag Café Strand står to mennesker med samme ambition: at skabe et sted, hvor råvarer, smag og gæstfrihed går op i en højere enhed.

Hvem er vi?

Nikolai Lindegaard
Som 23 årig står han i spidsen for udviklingen af maden på Café strand. Nikolai er udlært på Hotel Marienlyst, hvor han arbejdede på hotellets anerkendte restaurant Rory. Allerede fra restaurantens åbning var han med til at sætte sit præg på køkkenet, og hans talent blev hurtigt bemærket.

For Nikolai er mad enkelt: kvalitet og smag skal gå hånd i hånd – altid.

Jens-Christian Andreasen
Jens-Christian har været selvstændig siden han var 19 år og har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på service og gode råvarer. Gennem årene har han opbygget et stærkt netværk blandt nogle af de bedste leverandører i Europa. Det betyder, at kun de bedste produkter finder vej til Café Strand – hvad enten det er håndskåret sortfodsgris fra Pyrenæerne eller kaviar fra en af Frankrigs mest anerkendte producenter.

Sammen deler vi en enkel filosofi:
God mad behøver ikke være kompliceret – men råvarerne skal være i top, smagen skal sidde lige i skabet, og servicen skal få gæsterne til at føle sig hjemme.

Derfor arbejder vi hver dag på at servere den bedste mad, de bedste vine og den højeste service – til en pris hvor alle kan være med.

Om Café Strand

Café Strand er skabt af to madelskere med én fælles ambition: de bedste råvarer, ægte smag og en stemning, hvor du bare har lyst til at blive lidt længere.

Indenfor finder du plads til både hverdag og hyggestunder, og udenfor venter en solrig terrasse perfekt til en god kop kaffe, et glas vin eller en snak i eftermiddagssolen.

Vi er Nikolai og Jens-Christian – og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Læs mere om os

Kontakt Cafe Strand

Har du spørgsmål til vores mad, lokale eller ønsker du at book bord?

Udfyld kontaktformularen og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Jeg er ikke en robot
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.